Vi skriver om gamle møbler og gamle huse: hvad der er værd at redde, hvordan man gør det, hvor man køber det, og hvordan det får plads i et hjem, der også skal fungere i dag. Konkret, dansk og uden auktionsromantik.
Et køkken fra kataloget kan få et hus fra 1910 til at ligne en udstilling. Om proportioner, låger, greb, bordplader og de gamle møbler, der kan blive en del af køkkenet, så huset stadig føles som sig selv.
Seks ens stole fra 1940 er billigere end seks nye, men kun hvis samlingerne holder. Sådan tester du en gammel stol, hvad en ny fletning eller et nyt betræk koster, og hvornår et sæt ikke er pengene værd.
Et vingetegltag fra 1920 kan holde 100 år, hvis det passes. Sådan læser du taget fra jorden og fra loftet, hvad en knækket sten koster, og hvad der afgør om undertaget er færdigt.
Køkkener fra 1950erne til 1980erne er ofte bedre bygget end det, der sælges i dag. Sådan vurderer du skroget, lågerne og bordpladen, før du beslutter om du bevarer, renoverer eller skifter.
Fyldningsdøre fra 1890 til 1940 er bedre end det meste, der sælges i dag. Afrensning, lim, kit, maling og de fejl, der gør en god dør dårlig. Og hvornår du skal lade en tømrer tage over.
Et kernetræsvindue fra 1930 kan holde 50 år til, hvis det sættes i stand. Kittefals, linolie, forsatsrammer og de tal, der afgør om du beholder eller skifter.
Den dyreste fejl i restaurering er at gøre for meget. Hvad patina er, hvad der er skade, og hvorfor et 200 år gammelt bord med sorte ringe kan være mere værd end et nypoleret.
At tømme et hjem fuld af gamle møbler tager længere tid, end de fleste regner med, og rækkefølgen afgør, hvor meget der kommer igen. En praktisk plan fra familiens første runde til den sidste tur på genbrugspladsen.
Hvor i Nordjylland man finder gamle møbler, hvad de forskellige steder er gode til, hvad du skal have med, og de fem ting du tjekker, før du betaler.
Hvorfor teak blev dansk, forskellen på teak og palisander, stempler og snedkermærker, hvad der er værd at eje, og hvordan du passer det. Uden designerromantik.
Et enkelt gammelt møbel kan bære et rum. Fem kan kvæle det. Om proportioner, blanding af perioder, lys, og de tre regler, der gør antikviteter beboelige i et moderne hjem.
Hvad et bornholmerur er, hvordan du daterer kassen og værket, hvad der er originalt, og hvorfor et ur til 4.000 kroner kan være et bedre køb end et til 40.000.
Hvad et hammerslag på 5.000 kroner ender med at koste, hvordan de automatiske bud virker, hvad vurderingen betyder, og hvorfor fragten tit er den vigtigste post.
Hvornår et gammelt møbel må males, hvilke malinger der hører til hvilke møbler, og de fire fejl, der gør et godt bondemøbel til et dårligt. Med tørretider og lagtykkelser.
Hvilke gamle møbler der kan stå i et uopvarmet sommerhus, hvilke der går i stykker af det, og hvordan man indretter 50 kvadratmeter med ting, ingen vil have i byen.
Dansk snedkerhåndværk fra 1700-tallet til 1970erne. Hvad der er godt, hvad der er dyrt, og hvordan man ser forskel på de to.
Olie, voks, lim og tålmodighed. Hvad du selv kan gøre ved et slidt møbel, en gammel dør eller et køkken fra 1960erne, og hvornår du skal lade være.
Sådan får gamle ting plads i et moderne hjem uden at det ligner et museum. Blanding, proportioner og det ene møbel, der bærer rummet.
Hvor man køber antikviteter og gamle møbler i Danmark, fra netauktioner til loppemarkeder i Nordjylland, og hvad man skal kigge efter.