Bornholmerure: sådan vurderer du et standur, før du køber eller sælger

Bornholmeruret er det mest danske af alle antikke møbler, og et af de få, der stadig laves. Det blev fremstillet på Bornholm fra midten af 1700-tallet, i Rønne, Nexø og Allinge, af urmagere, der lærte håndværket af et strandet engelsk skib med urværker om bord, siger historien. Den første generation er fra 1740erne til 1800, den store produktion fra 1800 til 1900, og derefter fortsatte enkelte værksteder frem til i dag. Priserne på auktion spænder fra 3.000 kroner til over 100.000, og forskellen handler om alder, maler, originalitet og stand. Her er, hvordan du læser et ur.

Kassen

Den klassiske bornholmerkasse er høj og slank, 190 til 220 centimeter, med et hoved, der er bredere end kroppen, en lige eller svagt svejfet krop og en sokkel. De tidlige kasser fra 1700-tallet er malede, ofte i mørke farver med dekorationer, eller marmorerede. De senere fra 1800-tallet er typisk malede i en enkelt farve, hvidt, gråt, grønt eller gult, og de helt sene fra sidst i 1800-tallet er ofte i mahognifiner eller egetræ.

Kig på malingen. En original bemaling har krakeleringer, slid ved hovedets låge og ved soklen, og den er mat. En kasse, der er nymalet eller afrenset til træet, har mistet en stor del af sin værdi, ofte halvdelen. Kig på bagsiden: originale kasser er samlet med smedesøm og håndhøvlede brædder, og bagklædningen er ofte af grovere træ end fronten.

Kig efter, om hoved, krop og sokkel hører sammen. Mange ure er sat sammen af dele fra flere, fordi soklen rådnede på stengulvet, eller hovedet gik tabt. Farven, træet og slidmønstret skal passe sammen hele vejen.

Værket og skiven

Åbn lågen i hovedet, og tag skiven af, hvis du kan. Et bornholmerværk er et simpelt, robust ottedøgnsværk af messing med lodtræk og pendul, ofte med signatur på bagpladen eller på skiven: urmagerens navn, byen og et nummer. Navne som Arboe, Jørgensen, Westh og Bidstrup går igen, og de kan dateres. Skiven er af malet jernblik eller messing, med romertal, en halvmåne til datoen og ofte en lille sekundviser.

Det, der afgør værdien, er, om værk og kasse hører sammen. Mange kasser har fået et nyere eller et andet værk, og mange gode værker sidder i nyere kasser. Mærker efter andre skruehuller i værkets sæde, en skive, der ikke passer i hovedets åbning, eller et værk, der ser ældre eller yngre ud end kassen, er tegn på, at det er sat sammen.

Spørg, om uret går. Et værk, der ikke går, er som regel kun snavset, og en urmager renser og smører det for 2.000 til 4.000 kroner. Men et værk med slidte lejer, knækkede tænder eller manglende dele er dyrt, fordi der er få urmagere tilbage, der arbejder med dem.

Hvad det koster

I 2026 sælges almindelige bornholmerure fra 1800-tallet i malet kasse med originalt, gående værk for typisk 5.000 til 15.000 kroner på auktion. Ure fra 1700-tallet med dekoreret kasse og signeret værk fra 20.000 og opefter, og de sjældne, tidlige eller særligt dekorerede langt højere. Ure i mahogni fra sidst i 1800-tallet er paradoksalt billigere end de malede, fordi de passer dårligere i nutidens hjem.

Og så er der den ene ting, prisen ikke fortæller: om uret passer i dit hus. Et bornholmerur er 2 meter højt og skal stå på et plant, fast gulv op ad en væg, hvor det ikke bliver skubbet til. Det går forkert, hvis det hælder, og det skal trækkes op hver uge. Det er et møbel, der kræver, at nogen holder af det.

Sælge et bornholmerur

Få det vurderet af to auktionshuse, det koster ikke noget, og tag ikke en vurdering fra en opkøber, der kommer hjem til dig. Fjern ikke noget, rens ikke noget, og lad være med at få værket gjort i stand, før det er vurderet: et ur, der er “gjort i stand” af en ikke-fagmand, er mindre værd end et snavset, originalt. Og regn med, at auktionshusets salær og moms tager 20 til 25 procent af hammerslaget.