Gamle spisestole: sådan køber du et sæt, der kan klare hverdagen

Spisestolen er det gamle møbel, der bruges mest og hårdest. Den bliver trukket ud og skubbet ind flere gange om dagen, folk vipper på den, børn står på den, og hver gang nogen læner sig tilbage, går hele kraften gennem to samlinger ved sædet. Det er derfor, så mange gamle stole er løse, og derfor de er billige. Det er også derfor, et godt sæt gamle stole er et af de bedste køb, man kan gøre, hvis man ved, hvad man kigger efter.

Prisen på et anonymt sæt

Stole uden et kendt navn, i bøg, eg eller birk fra 1920erne til 1960erne, sælges ofte for 200 til 600 kroner stykket i genbrugsbutikker og på auktioner. Et sæt på fire eller seks ens stole koster lidt mere pr. stol end enkeltstole, fordi det er sjældnere at finde dem samlet. Stole med et kendt designernavn ligger i en helt anden prisklasse og kræver et andet tjek, hvor stempler og originalitet er vigtigere end samlingerne.

Det er de anonyme stole, denne artikel handler om. De er ofte bygget af snedkere og fabrikker, der lavede ordentligt arbejde, og de koster en brøkdel af en ny stol i samme kvalitet.

Test hver stol for sig

Et sæt er aldrig bedre end den dårligste stol. Tjek dem alle, også selv om de første to er fine.

Ryst den. Tag fat i ryglænets top, og vrid stolen forsigtigt fra side til side, mens den står på gulvet. En god stol giver næsten ikke efter. En løs stol vrider sig i samlingerne ved sædet og knirker.

Se på samlingerne. De fleste gamle stole er samlet med tapper eller dyvler. Se efter sprækker mellem ben og sarg, efter lim, der er presset ud, og efter skruer og vinkelbeslag, der er sat i senere. Metal i en træstol er næsten altid et tegn på, at nogen har prøvet at redde en løs samling uden at lime den om.

Kig efter revner i bagbenene. Bagbenene tager den største belastning, især lige der, hvor de går fra sædet op mod ryglænet. En revne her er alvorligere end en løs samling, fordi den kræver en egentlig reparation af træet.

Sammenlign detaljerne. Et sæt, der er samlet over tid, kan bestå af stole fra forskellige produktioner. Se på drejningerne på benene, formen på ryglænet og farven på træet. Små forskelle betyder ikke noget i brug, men de betyder noget for prisen, hvis du en dag vil sælge.

Sæderne

Sædet er den del, der oftest er slidt, og den del, der koster mest at få lavet.

Papirflet er det klassiske danske sæde fra 1930erne til 1960erne, flettet af snoet papirgarn. Det er stærkt og holder mange år, men når det først er slidt igennem, skal det flettes om. Hos en fletter koster det typisk fra omkring 700 til 1.500 kroner pr. sæde, afhængigt af stolens størrelse og mønsteret. Det kan læres, og mange gør det selv, men det tager tid at få det stramt og jævnt.

Wienerflet i spanskrør sidder på bøjetræsstole og mange stole fra omkring 1900. Er sædet lavet med en færdigflettet måtte, der sidder i en rille, er det relativt enkelt og billigt at skifte. Er det håndflettet gennem huller i sargen, er det et langt større arbejde.

Polstrede sæder kan have alt fra fjedre og kokos til moderne skum. Et nyt betræk på et løst sæde er let at lave selv med en hæftepistol. Skal der nyt skum og stof på, koster det hos en møbelpolstrer typisk 600 til 1.500 kroner pr. sæde, mere hvis der skal nye fjedre i.

Limning: den rigtige måde

En løs stol skal skilles ad, ikke fyldes med lim udefra. Samlingerne bankes forsigtigt fra hinanden, den gamle lim renses af, og stolen limes og spændes sammen igen. Gamle stole er oftest limet med glutinlim, også kaldet benlim eller hudlim, og det er stadig det bedste valg, fordi det kan løsnes igen med varme og fugt, hvis stolen en dag skal repareres på ny.

Moderne hvid trælim holder også, men den gør næste reparation sværere, fordi den ikke kan løsnes og ikke binder til sig selv. Skruer og beslag gennem samlingerne er den dårligste løsning. De holder et stykke tid og splitter så træet.

Hos en møbelsnedker koster en fuld omlimning typisk 500 til 1.200 kroner pr. stol, afhængigt af hvor mange samlinger der er løse.

Højden passer ikke altid

Gamle stole og nye borde er ikke altid lavet til hinanden. En almindelig spisestol i dag har en sædehøjde omkring 45 centimeter, og et spisebord er 72 til 75 centimeter højt. Ældre stole kan være både lavere og højere, og et sæt stole fra 1920erne kan føles forkert ved et nyt bord. Mål sædehøjden og bordets underkant, også sargen under bordpladen, især hvis stolene har armlæn, der skal kunne skubbes ind under bordet.

Regn på det, før du byder

Et sæt med seks stole til 300 kroner stykket er et godt køb, hvis de er faste og sæderne er i orden. Er de løse og skal have nye sæder, kan regnestykket hurtigt blive 1.500 til 2.500 kroner pr. stol oven i købsprisen. Det er stadig billigere end mange nye stole i massivt træ, men det er ikke længere et kup, og det er værd at vide på forhånd.

Det bedste køb er ofte et sæt, hvor kun sæderne er slidte. Samlingerne er den del, der kræver en fagmand. Sæderne er den del, man selv kan lære.

En gammel stol, der er limet ordentligt og har fået et nyt sæde, kan holde i yderligere 50 år. Det er der ikke mange nye stole, der kan sige.