Det gamle køkken: hvad der kan reddes, og hvad der ikke kan

Der er en bestemt type køkken, man finder i danske parcelhuse fra 1955 til 1975 og i etageejendomme, der fik nyt køkken i samme periode: elementer af spånplade eller krydsfiner, låger i teakfiner eller malet masonit, en bordplade i laminat med aluminiumskant, og en opvask med dobbelt stålvask, der vejer det tredobbelte af en moderne. De fleste af dem er blevet revet ud, fordi de så trætte ud. En del af dem burde være blevet stående. Her er, hvordan du vurderer dit, før du beslutter dig.

Start med skroget, ikke med lågerne

Det, man ser, er lågerne og bordpladen. Det, der afgør om køkkenet kan reddes, er skroget: selve kasserne, bunden, bagbeklædningen og hængslerne. Tag en låge af, lys ind i skabet med en lommelygte, og kig efter tre ting.

Først fugt. Spånplade, der har stået vådt, svulmer op og bliver blød i kanten. Tryk med en tommelfingernegl på bundpladen under vasken og i hjørnerne ved gulvet. Giver den efter, er den færdig, og så er der ingen grund til at bruge penge på nye låger. Krydsfiner og massivt træ tåler langt mere og kan ofte slibes og males, selv om det har været fugtigt.

Dernæst samlingerne. Gamle køkkener er typisk samlet med dyvler og lim, og de holder, så længe de ikke har stået i vand. Rokker kassen, når du tager fat i den, er det som regel skruerne i væggen, der har givet sig, ikke kassen.

Til sidst hængslerne. Køkkener fra før cirka 1970 har synlige hængsler, ofte messing eller forkromet stål, som sidder på kanten af lågen. De kan ikke erstattes med moderne skjulte hængsler uden at bore nye huller i både låge og skrog, og det er det, der gør, at nye standardlåger sjældent passer direkte på et gammelt skrog. Køkkener fra 1970erne og frem har som regel kophængsler med 35 millimeters boring, og der passer nye låger uden videre.

Lågerne: teak, malet eller laminat

Teakfinerede låger fra 1950erne og 1960erne er det, der har størst værdi, både i brug og på genbrugsmarkedet. De kan slibes let med korn 240, affedtes og olieres igen, og så ser de ud, som de gjorde, da de blev hængt op. Det, der ikke kan reddes, er låger, hvor fineren har sluppet underlaget og bobler, eller hvor nogen har malet teaktræet over med en plastmaling, som ikke kan fjernes uden at tage fineren med.

Malede låger i masonit eller krydsfiner er lette at male om, hvis de er glatte. Slib med korn 180, afvask, grund med en hæftegrunder og mal to gange med en halvblank akryl- eller alkydmaling beregnet til møbler. Det er en weekend for et almindeligt køkken. Låger med profilfræsninger og fyldninger tager dobbelt så lang tid, fordi malingen samler sig i falsene.

Laminatlåger fra 1970erne og 1980erne kan males, men det kræver en speciel grunder til glatte overflader, og resultatet holder sjældent mere end fem til otte år ved vasken og komfuret, hvor der slides mest. Her er nye låger på det gamle skrog ofte det rigtige valg: skroget holder, lågerne skiftes, og køkkenet ser nyt ud for en brøkdel af prisen på et nyt.

Bordpladen

En laminatbordplade med aluminiumskant kan ikke slibes, og revner i laminatet ved vasken lader vand trænge ned i spånpladen. Er der bobler eller blødhed omkring vasken, skal bordpladen skiftes, og det er i praksis det samme arbejde som at skifte den i et nyt køkken. En massiv bordplade i bøg eller eg, som nogle køkkener fra 1960erne har, er derimod næsten altid værd at redde: slib den med korn 120 og 180, og giv den tre til fire lag bordpladeolie med et døgn mellem lagene. Sorte ringe efter gryder og pletter omkring vasken kan bleges med oxalsyre, før du olierer.

Et sted mellem de to ligger terrazzo- og kunststenbordplader fra 1950erne. De kan poleres op af en stenhugger, og de holder evigt, men de kan ikke tilpasses nye vaske og kogeplader uden specialværktøj.

Regnestykket

Et gennemsnitligt dansk køkken på 8 til 10 elementer kan i dag få nye låger, skuffefronter og greb for et sted mellem 12.000 og 30.000 kroner alt efter materiale, mens et nyt køkken i samme størrelse sjældent kommer under 60.000 kroner, før bordplade, hvidevarer og montering er regnet med. Forskellen er altså ikke lille, og den bliver større, jo bedre det gamle skrog er. Det er også derfor, det er den slags opgave, mange får en fagmand til: skroget bliver stående, nye fronter og bordplade monteres på en dag eller to, og køkkenet ser ud som et andet. Bor man i hovedstaden, er det for eksempel muligt at få skiftet fronter og bordplade på et eksisterende køkken i København uden at røre skrog, vand og el.

Det, der til gengæld aldrig kan betale sig, er at bruge penge på nye låger til et skrog med fugtskader. Så er pengene brugt to gange, når køkkenet alligevel skal ud om tre år.

Hvad du lader stå

Hvis du beholder køkkenet, så behold også det, der er vanskeligt at skaffe igen. De tunge dobbelte stålvaske, de massive messinggreb og de originale hængsler har en kvalitet, der ikke længere laves til almindelige priser. Skal de alligevel ud, så sælg dem frem for at smide dem ud. Der er et marked for originale 1960er-greb i teak og messing, og det er et af de få steder, hvor et gammelt køkken faktisk kan give penge tilbage.