Indret med gamle ting, uden at det ligner et museum
Et enkelt gammelt møbel kan bære et rum. Fem kan kvæle det. Om proportioner, blanding af perioder, lys, og de tre regler, der gør antikviteter beboelige i et moderne hjem.
Der er to måder, det går galt på. Den ene er det hjem, hvor alt er gammelt, mørkt og tungt, og hvor man ikke tør sætte en kop fra sig. Den anden er det hjem, hvor en enkelt arvet kommode står og ser forkert ud mellem et hvidt sofabord og en grå sofa, som et besøg fra en anden tid. Det hjem, der fungerer, ligger midt imellem, og det er ikke et spørgsmål om smag, men om nogle få regler for proportion, antal og lys.
Regel 1: ét møbel bærer rummet
I hvert rum er der plads til ét gammelt møbel, der er hovedpersonen. I stuen er det måske et langbord i fyr, en høj dragkiste eller et skab. I soveværelset en gammel seng eller et skrivebord. Det møbel får lov at være, som det er, med sin patina, sin farve og sin størrelse, og resten af rummet indrettes efter det. Det betyder, at de andre møbler i rummet er enklere, nyere og lysere, så det gamle ikke skal konkurrere.
Står der tre gamle møbler i samme rum, kæmper de om opmærksomheden, og rummet bliver tungt. Det er den almindeligste fejl hos folk, der arver et helt bo på én gang. Vælg det bedste stykke til hvert rum, og sælg eller opbevar resten.
Regel 2: bland perioder, ikke stilarter i samme periode
En kommode fra 1780 og en stol fra 1960 kan sagtens stå i samme rum, hvis de har noget til fælles: en farve, en træsort, en enkelhed i formen. Det, der ikke fungerer, er to møbler fra samme tid i to forskellige stilarter, for eksempel et nybarokt skab fra 1920 ved siden af et funkis-skrivebord fra 1930. De var lavet som modsætninger, og de er det stadig.
En praktisk måde at tænke det på: hold dig til højst tre træsorter i et rum, og lad én af dem dominere. Teak, eg og fyr i det samme rum kan gå, hvis fyrretræet er malet. Mahogni, teak og palisander sammen er for meget rødbrunt på én gang.
Regel 3: lys bestemmer, om det virker
Gamle møbler er mørke, og mørke møbler sluger lys. Et rum med to vinduer mod nord kan ikke bære et mahogniskab på 2,5 meter, uanset hvor smukt det er. Sæt de mørke møbler, hvor der er mest dagslys, og giv dem en lys væg bag sig. En hvid eller lys grå væg bag en mørk kommode gør kommoden til et billede. En mørk væg bag den samme kommode gør den usynlig.
Lamper hjælper. En lampe på eller ved et gammelt møbel, med varmt lys nedad, viser træets farve og overfladen. Det er sådan, auktionshusene fotograferer, og det er af en grund.
Proportioner: gamle møbler er bygget til andre rum
Møbler fra før 1930 er bygget til stuer med lofter på tre meter og vægge på seks. I en lejlighed fra 1970 med 2,4 meter til loftet ser et skab på 2,2 meter kolossalt ud, og en buffet på to meter spærrer. Det er ikke møblets fejl, og det er ikke rummets, men det kan ikke løses med indretning. Mål, før du køber, og regn med, at et gammelt møbel skal have mindst halvanden gang sin egen bredde i fri væg omkring sig for ikke at virke klemt.
Omvendt er møbler fra 1950erne og 1960erne bygget til parcelhuse og lejligheder i nutidens størrelse, og de passer. Det er en af grundene til, at de er blevet så populære: ikke kun formen, men målene.
Det, der skal være nyt
Sengen, sofaen og den stol, du sidder i hver aften. Komfort har ændret sig, og en gammel sofa fra 1900 er lavet til at sidde ret op i. Køb de møbler, kroppen bruger, nye eller nyere, og lad de gamle møbler være dem, øjnene bruger: borde, skabe, kommoder, reoler, spejle. En gammel spisebordsstol kan godt bruges, men prøv at sidde i den i en halv time først.
Småting: færre, større
Antikviteter i småformat, keramik, lysestager, kasser, æsker, fylder hurtigt hver flade i et hjem, og så er man tilbage ved museet. Reglen er den samme som for møbler: én ting pr. flade, og hellere én stor end fem små. En enkelt stor krukke på et bord siger mere end tolv små, og den kan flyttes.
Når det alligevel bliver for meget
Så tag et billede af rummet. På et billede ser man straks det, øjet er blevet vant til: det rum, hvor der står for meget, det møbel, der er for stort, og hjørnet, der er faldet i mørke. Fjern én ting ad gangen, og tag et nyt billede. Som regel er det den tredje ting, man fjerner, der får rummet til at falde på plads.