Gamle vinduer: istandsættelse eller udskiftning, og hvad det koster
Et kernetræsvindue fra 1930 kan holde 50 år til, hvis det sættes i stand. Kittefals, linolie, forsatsrammer og de tal, der afgør om du beholder eller skifter.
De vinduer, der sidder i danske huse bygget mellem 1890 og 1950, er lavet af fyrretræ med en høj andel kernetræ, det tætte, harpiksholdige træ fra midten af stammen, som næsten ikke kan rådne. Det er grunden til, at de stadig sidder der. Vinduer fra 1960 til 1990 er lavet af hurtigere vokset træ med mindre kerne, og de rådner i bundkarmen efter 25 til 35 år. Det er derfor, et vindue fra 1935 ofte er i bedre stand end det, der blev sat i ved siden af i 1985.
Hvad du kigger efter
Tag en syl, og tryk i bundkarmen udvendigt, i hjørnerne nederst på rammen og i det nederste sprossestykke. Fast træ, hvor sylen kun lige går i, er sundt. Blødt træ, hvor sylen går en centimeter ind, er råd, og det skal skæres væk og erstattes med nyt kernetræ, limet og tappet ind. Det er snedkerarbejde, men det er et mindre arbejde end at skifte vinduet.
Kig derefter på kitten. Gammel linoliekit, der er revnet og falder af, lader vand løbe ind mellem glas og træ, og det er den almindeligste årsag til råd i bunden. Ny kit er en eftermiddags arbejde pr. vindue. Og kig på hængsler og beslag: smedejernshængsler fra 1920 skal bare smøres, mens stålhængsler fra 1970 ruster fast og skal skiftes.
Istandsættelse: hvad det indebærer
Rammerne tages af, gammel maling og løs kit fjernes med varme og spartel, råd skæres væk, og nyt træ limes ind. Glasset lægges i ny linoliekit, træet grundes med fortyndet linolie og males med linoliemaling eller en god alkydmaling i to lag. Beslag renses og smøres. En snedker eller tømrer regner typisk 6 til 12 timer pr. vindue for et almindeligt dannebrogsvindue med fire rammer, alt efter hvor meget råd der er, og prisen ligger i 2026 i intervallet 3.000 til 8.000 kroner pr. vindue inklusive materialer.
Det lyder dyrt, til man sammenligner. Et nyt vindue i tilsvarende kvalitet, kernetræ, koblede rammer, sprosser der sidder i glasset og ikke er limet på, koster fra 12.000 kroner og opefter pr. vindue, plus montering, plus det murerarbejde, der følger med, når karmen tages ud af en gammel mur.
Energi: forsatsrammer og koblede rammer
Argumentet for nye vinduer er som regel varmeregningen. Et enkeltlagsvindue fra 1930 isolerer dårligt, det er sandt. Men løsningen er sjældent et nyt vindue. En forsatsramme, et ekstra lag glas i en tynd ramme, der hægtes på indersiden, giver næsten samme isolering som et moderne termovindue, bevarer det gamle vindue, og koster 1.500 til 3.000 kroner pr. vindue. Koblede rammer, hvor den indvendige ramme er skruet fast på den udvendige og åbner med den, er det samme princip bygget ind, og det er det, de bedste nye vinduer også laves med.
Energiglas i forsatsrammen, med en tynd belægning, der holder varmen inde, forbedrer det yderligere. Det er den løsning, de fleste bygningsbevarende foreninger anbefaler, og den, der giver den bedste økonomi over 30 år.
Hvornår udskiftning er det rigtige
Når vinduet er fra 1960 til 1990 og rådner i bunden, for det træ er ikke værd at redde, og det nye bliver bedre. Når karmen er rådden hele vejen rundt, så der ikke er noget at sætte nye rammer i. Når der skal nye, større åbninger i huset. Og når vinduerne er plastvinduer fra 1980erne, som ikke kan repareres, kun skiftes.
Når du skifter i et gammelt hus, så skift til det, der sad der oprindeligt: kernetræ, samme sprosseinddeling, samme profil på rammerne, kit og ikke glaslister. Det koster mere, og det er det, der holder husets værdi.
Gør det selv, eller find en fagmand
Kit, maling og smøring af beslag kan de fleste gøre selv med en weekend pr. tre til fire vinduer. Udskæring af råd og ilimning af nyt træ kræver maskiner og øvelse, og det er der, man finder en snedker eller tømrer, der er vant til gamle vinduer og ikke kun til at sætte nye i. I de ældre kvarterer i Næstved, med villaer fra 1920erne og 1930erne og huse fra 1800-tallet i midtbyen, er det for eksempel en opgave for en tømrer i Næstved, der sætter gamle vinduer i stand frem for et vinduesfirma, der kun sælger nye. Spørg altid, før I aftaler noget: “Reparerer I gamle vinduer, eller skifter I dem?” Svaret fortæller dig, hvilket tilbud du får.
Den lille vedligeholdelse, der sparer det store
Mal de udvendige sider hvert syvende til tiende år, nordsiden sjældnere, sydsiden oftere. Skift kit, så snart den revner. Smør hængsler hvert efterår. Og lad være med at tætne vinduerne så godt, at der ikke kommer luft ind: gamle huse er bygget til at trække, og et vindue, der er tættet med skumlister hele vejen rundt, giver kondens og skimmel i stedet for varme.