Det gamle sommerhus: indretning med arvegods, der tåler fugt, frost og tomme vintre
Hvilke gamle møbler der kan stå i et uopvarmet sommerhus, hvilke der går i stykker af det, og hvordan man indretter 50 kvadratmeter med ting, ingen vil have i byen.
Sommerhuset er det sted, hvor de arvede møbler ender. Det er der, farmors spisebord, det store mahogniskab og de tunge stole passer, fordi der er plads, og fordi der ikke er nogen, der stiller krav. Men et sommerhus er også det hårdeste sted, et gammelt møbel kan stå: uopvarmet fra oktober til april, fugtigt, med frost om vinteren og sol om sommeren. Noget tåler det, noget gør ikke, og det er værd at vide, før man kører det derop.
Det, der tåler det
Massivt fyrretræ og eg, malet eller umalet, tåler næsten alt. Bondemøbler er lavet til uopvarmede huse, de har stået i dem i 150 år, og de arbejder med fugten uden at tage skade. Langborde, bænke, kister, hylder og de enkle stole med halmsæde hører til i et sommerhus.
Teakmøbler fra 1950erne og 1960erne tåler det godt, fordi teak er fedtholdigt og stabilt, og fordi de fleste er finerede på krydsfiner, som ikke svulmer. Olier dem hvert forår, når huset åbnes, og de holder.
Jernmøbler, smedejern og støbejern, tåler det, så længe de er malede, og rusten holdes nede. Fletmøbler i pil og rattan tåler fugt bedre end man tror, men ikke frost i kombination med fugt, og de skal stå tørt om vinteren.
Det, der går i stykker
Finerede møbler på spånplade: den møbeltype, der dominerede fra 1970 og frem. Spånpladen suger fugt, svulmer og slipper fineren. Et møbel af den type overlever sjældent to vintre i et uopvarmet hus.
Polerede møbler i mahogni og nød, den fine type fra 1800-tallet. Politur, det tynde lag shellak, som giver den dybe glans, tåler hverken fugt eller temperatursvingninger: den bliver mælkehvid, revner og slipper. Et poleret møbel hører til i et opvarmet hus, og det er en af grundene til, at de er så billige: de passer ikke der, hvor folk har plads til dem.
Limede samlinger fra før 1950, hvor limen er knoglelim, går op i fugt. Det kan limes igen, men et spisebord, der falder sammen hver forår, er ikke et sommerhusmøbel.
Og alt med stof: betrukne stole, sofaer, madrasser. De tager lugt og mug i løbet af en vinter og bliver aldrig gode igen. Sommerhuset skal have løse hynder, der tages med hjem, eller nye hynder hvert forår.
Indretning på lidt plads
Et sommerhus på 50 til 70 kvadratmeter har én stor fejl: alt kan ses på én gang. Det betyder, at reglen om ét gammelt møbel pr. rum bliver til én gammel ting pr. væg. Et langbord med bænke er hele stuen. Et malet skab er hele soveværelset. Resten er lyst, let og nyt, så det gamle kan ånde.
Mål er alt. Det store mahogniskab fra byen er 2,2 meter højt og vejer 120 kilo, og det kan ikke komme ind ad en sommerhusdør på 70 centimeter. Mål dørene, før du læsser traileren, og regn med, at sommerhuse har lavere lofter og smallere døre end alle andre huse.
Overvintring
Luk huset ned med møblerne, som de står, men træk dem 10 centimeter ud fra ydervæggene, så luften kan komme bag dem. Læg ikke plastik over dem, det samler fugt. Stil ikke noget direkte på stengulvet, læg en træliste under. Og hvis der er elvarme, så lad den stå på 5 grader frostsikring: det er den ene ting, der betyder mere for møblerne end alt andet, og det koster mindre end et nyt spisebord.
Det, der ikke skal i sommerhuset
Det, du holder af. Sommerhuset er hårdt ved ting, der brydes ind, lånes ud og glemmes med vinduet åbent. De gode møbler, bornholmeruret, det signerede teakskab, det bord, der har været i familien i fire generationer, hører til der, hvor du bor. Sommerhuset får det, der kan tåle at leve et liv uden tilsyn, og det er, mærkeligt nok, ofte det ældste.