Sådan restaurerer du en gammel fyldningsdør uden at ødelægge den

En indvendig fyldningsdør fra en dansk ejendom bygget mellem 1890 og 1940 er lavet af langsomt vokset fyrretræ, samlet med tap og slids, og den har hængt i 80 til 130 år. En ny dør af samme kvalitet koster i dag fra 6.000 kroner og opefter, og de billige døre i byggemarkedet er lavet af spånplade med en tynd overflade og holder ikke en fjerdedel så længe. Så når folk spørger, om det kan betale sig at restaurere de gamle døre, er svaret næsten altid ja. Spørgsmålet er, hvor meget du selv skal gøre.

Tag døren af, og kig på den i dagslys

Løft døren af hængslerne, læg den på to bukke og kig på den fra begge sider. Det, du leder efter, er fire ting: om fyldningerne sidder løst i rammen, om der er revner i selve rammestykkerne, om nogen har sat nye låse eller hængsler i og efterladt gamle udfræsninger, og hvor mange lag maling der er. En dør fra 1910 har typisk 8 til 15 lag maling, og de nederste er blymaling. Det sidste er grunden til, at du ikke sliber gamle døre tørt uden åndedrætsværn og afsugning.

Afrensning: varme, kemi eller slibning

Der er tre måder at få maling af, og de passer til forskellige døre.

Varmluftpistol og spartel er hurtigst på flade felter og egner sig til fyldninger og rammestykker. Hold pistolen i bevægelse, så træet ikke brankes, og vær forsigtig omkring glas og de tynde profillister, som kan tage skade af varmen. Gammel oliemaling bobler op efter få sekunder og kan skrabes af i lange flager.

Kemisk afrensning med en pastaafrenser er bedst til profiler og hjørner, hvor spartlen ikke kommer til. Smør et tykt lag på, dæk med plastfolie, vent de timer, producenten angiver, og skrab af. Neutralisér bagefter med vand eller det middel, afrenseren foreskriver, ellers slipper den nye maling.

Slibning alene er sjældent nok til en dør med mange lag, og det er den metode, der oftest ødelægger profilerne, fordi slibemaskinen runder kanterne af. Brug slibning til at glatte efter afrensning, ikke til at fjerne maling.

Døre, der er lakeret eller malet efter cirka 1960, har som regel kun to til tre lag, og der kan du nøjes med at slibe mat med korn 120 og male direkte.

Lim, kit og de løse fyldninger

Fyldningerne i en gammel dør sidder i en not i rammen og er ikke limede, netop for at træet kan arbejde. Rasler de, er det normalt og ikke en fejl. Det, der skal limes, er rammesamlingerne, hvis de har givet sig: bank forsigtigt samlingen fra hinanden, rens den gamle lim ud, lim med en vandfast PVA-lim eller varm knoglelim, hvis du vil kunne skille den igen, og spænd op med skruetvinger på tværs af døren, til limen er hærdet.

Huller efter gamle låse og hængsler lukkes med en fyrretræsprop eller en klods af samme træsort, limet og høvlet plan, aldrig kun med spartelmasse. Spartelmasse skrumper og revner, og det ses gennem malingen inden for et år. Små huller og revner kan derimod fint kittes med linoliekit eller en elastisk sparteloliemasse.

Maling: linolie eller alkyd

Den originale behandling er linoliemaling, og det er stadig den, der ældes smukkest og lader træet arbejde. Den tørrer langsomt, et døgn til to pr. lag, kræver tynde lag og en grunder af fortyndet linolie på nøgent træ, og den kan ikke tåle at blive påført i kulde. Alkydmaling tørrer hurtigere og giver en hårdere overflade, men den bliver gul med tiden og kan skalle, hvis der er linolie under, som ikke er hærdet helt. Vandbaseret akryl er lettest at arbejde med, men den hæfter dårligt på gamle oliemalede døre, medmindre de er grundet rigtigt.

Uanset hvad du vælger: to tynde lag er bedre end ét tykt, og du maler fyldningerne først, derefter de vandrette rammestykker og til sidst de lodrette, så strøgene følger træet.

Beslag

Gamle hængsler, dørgreb og nøgleskilte i messing eller støbejern koges rene i vand med lidt opvaskemiddel eller lægges i blød i eddikevand natten over. Slib dem ikke med stålbørste, der fjerner patinaen og efterlader ridser. Mangler du et hængsel, findes de brugte i genbrugsbyggemarkederne i de større byer, og nye kopier i de rigtige mål kan skaffes, men de kan ses.

Hvornår du skal lade en fagmand tage over

Der er tre situationer, hvor en tømrer gør det bedre og i sidste ende billigere, end du gør det selv. Den første er døre, hvor rammen er revnet igennem eller har råd i bunden, typisk døre til badeværelser og bryggers. Det kræver, at et rammestykke skiftes, og det er snedkerarbejde med maskiner. Den anden er døre, der skal tilpasses nye karme, nye gulve eller nye låse, hvor det er let at save en dør skæv. Den tredje er, når der er mange døre. Et hus med ti fyldningsdøre er to til tre ugers aftenarbejde, og mange ender med at få en tømrer til afrensning og tilpasning og selv stå for malingen. Bor man ved Køge Bugt, hvor der er mange huse fra 1920erne og 1930erne med den slags døre, er det for eksempel en opgave for en tømrer i Køge, der arbejder med gamle døre og vinduer, og det samme gælder de fleste egne med ældre boligmasse.

Det, du altid skal gøre selv, er at beslutte, at døren skal blive. Den beslutning er det meste af værdien.